Tilbud til kommuner
Tilbud til kommuner
Beskæftigelsesrettede forløb med fokus på progression og job
TOPVIRKs Erhvervs- & Kompetencecenter samarbejder med kommuner om beskæftigelsesrettede forløb og indsatser. Vi kombinerer erfaring fra beskæftigelsesområdet med tæt virksomhedskontakt og konkrete arbejdspladser, så vejen mod job bliver så direkte som muligt.
Fra borger til virksomhed
Vores udgangspunkt er, at et beskæftigelsesrettet forløb skal bringe den enkelte tættere på arbejdsmarkedet.
Derfor arbejder vi med praktiske og jobrettede aktiviteter, individuel støtte og løbende opfølgning. Hvor det er relevant, inddrager vi vores virksomhedsnetværk og kontakter til arbejdsmarkedet, så udviklingen ikke alene foregår i et undervisningsmiljø, men så tæt på virkelige arbejdsopgaver og virksomheder som muligt.
Forløbene kan blandt andet have fokus på afklaring og udvikling af arbejdsevne, praktisk træning, jobmuligheder og progression mod beskæftigelse. Det ligger i forlængelse af de indsatser, TOPVIRK allerede har tilbudt kommuner og beskæftigelsesindsatser.
Aktuelle jobrettede forløb
Her kan du se vores aktuelle forløb for ledige. Forløbene kan både tilbydes gennem jobcenteret og i relevante tilfælde købes direkte af den enkelte.
Individuelt jobskabende forløb
Er du ledig og ønsker personlig og målrettet støtte til at komme tættere på et job, tilrettelægger vi et forløb med udgangspunkt i dig.
Det gælder, uanset om du er visiteret til fleksjob, modtager kontanthjælp eller førtidspension, er senior eller er ledig af andre årsager.
Sammen arbejder vi med dine kompetencer, jobønsker, ønskede timetal og eventuelle skånehensyn. Du får blandt andet støtte til CV, målrettede ansøgninger, jobsamtaler, virksomhedskontakt og match med relevante arbejdspladser.
Du kan deltage gennem dit jobcenter eller vælge selv at betale for forløbet.
Fleksjob og individuel støtte
TOPVIRK har mange års erfaring med mennesker, der har brug for andre rammer end på det ordinære arbejdsmarked.
Vi arbejder blandt andet med ledige fleksjobbere og kan tilbyde indsatser, hvor der tages udgangspunkt i den enkeltes kompetencer, arbejdsevne, behov og muligheder.
Det kan eksempelvis være:
- udviklings- og jobrettede forløb for ledige fleksjobbere
- individuel støtte og opfølgning
- formidling af relevante jobmuligheder
- rådgivning og konsulentydelser på fleksjobområdet
- individuelt tilpassede forløb efter kommunens og borgerens behov
Indhold og omfang tilrettelægges i dialog med kommunen og tilpasses den konkrete målgruppe og opgave. Som en del af vores samarbejde med kommunerne tilbyder vi blandt andet fleksjobformidling, fleksjobrådgivning og individuelt tilpassede forløb.
Tæt kontakt til virksomheder og arbejdsmarked
En vigtig styrke i Erhvervs- & Kompetencecenteret er vores løbende kontakt med virksomheder.
Gennem virksomhedsbesøg, netværk, TOPJOB og øvrige samarbejder får vi indblik i virksomhedernes behov for arbejdskraft og de opgaver, der skal løses.
Det betyder, at vi kan arbejde med beskæftigelse fra begge sider: Vi lærer borgerens kompetencer og muligheder at kende, samtidig med at vi har dialog med virksomheder om konkrete arbejdsopgaver og behov.
Målet er at skabe realistiske og holdbare match, hvor både borger og virksomhed kan se værdien.
Et samarbejde tilpasset kommunens behov
Ingen borgere, målgrupper eller kommunale indsatser er ens.
Derfor tager vi gerne dialogen om et konkret behov, en målgruppe eller en opgave og sammensætter et forløb derefter. Det kan være et individuelt forløb, en indsats for en gruppe borgere eller et længere samarbejde omkring fleksjob og beskæftigelse.
Pris, varighed, indhold og mål aftales individuelt ud fra opgavens omfang.
Erhvervs- & Kompetencecenter
Vi skaber forbindelser mellem virksomheder, mennesker, kommuner og samarbejdspartnere – og omsætter relationer, idéer og behov til nye muligheder.
Lad os tage en snak
Har du en idé, en opgave eller et behov, der kan udvikle sig til et samarbejde? Kontakt Mette eller Anders – vi tager gerne en uforpligtende snak om mulighederne.