Medarbejdere

Mød Topvirks medarbejdere

Her kan du møde en række af medarbejderne hos Topvirk og lære lidt mere om de mennesker og kompetencer, der er med til at skabe virksomheden. 

Nederst på siden finder du kontaktoplysninger på de medarbejdere, du kan kontakte direkte inden for vores forskellige afdelinger og arbejdsområder.

ansatte i topvirk

Medarbejderne er en del af Topvirks fundament

Da Topvirk startede i 2012, var vi blot 6-8 medarbejdere. Siden er vi gradvist blevet flere, og i dag er vi omkring 30 medarbejdere. En stor del af vores medarbejdere er ansat i fleksjob, og gennem årene har vi samlet mennesker med vidt forskellige faglige baggrunde, erfaringer og kompetencer under ét tag.

Vores medarbejdere kommer blandt andet fra detailhandel, salg og administration, men også fra fag som murer, tømrer, smed, snedker og maler. Andre har erfaring inden for bogføring, socialrådgivning, IT, webudvikling, markedsføring og en lang række andre områder.

Netop den forskellighed har været en af Topvirks store styrker.

I takt med at nye medarbejdere er kommet til, er nye kompetencer fulgt med. Det har gjort det muligt løbende at udvide de opgaver og løsninger, vi kan tilbyde virksomheder. Derfor har Topvirk fra starten været en virksomhed med mange ben – og i dag spænder vores kompetencer fra blandt andet bogføring, administration, webudvikling og markedsføring til produktion, montage, malerarbejde, tryk og broderi.

Forskellige mennesker – stærke kompetencer

At være fleksjobber fortæller ikke, hvad man kan. Det fortæller først og fremmest noget om de rammer, man arbejder under.

Alle kan på et tidspunkt i livet blive ramt af sygdom, en skade eller andre omstændigheder, som betyder, at det ikke længere er muligt at arbejde på almindelige fuldtidsvilkår. Men erfaringen, fagligheden og lysten til at gøre et godt stykke arbejde forsvinder ikke af den grund.

Hos Topvirk oplever vi hver dag medarbejdere, der bruger deres faglighed, erfaring og engagement til at løse opgaver for både Topvirk og de virksomheder, vi samarbejder med. Vi vil derfor gerne være med til at nuancere forestillingen om fleksjob. Man kan sagtens være en dygtig og værdifuld medarbejder, selv om man arbejder færre timer eller har brug for andre rammer omkring sit arbejdsliv.

“Noget af det særlige ved Topvirk er, at medarbejdernes kompetencer gennem årene har været med til at udvikle selve virksomheden. Når der er kommet nye mennesker til med nye fagligheder og erfaringer, har det ofte åbnet muligheder for også at tilbyde nye løsninger til vores kunder. På den måde er Topvirk i høj grad blevet skabt og udviklet af de mennesker, der arbejder her.”

– Steen Møller Nielsen, medarbejder hos Topvirk siden virksomhedens første år

Find den rette medarbejder

Har du spørgsmål til en bestemt afdeling, opgave eller løsning, er du velkommen til at kontakte den relevante medarbejder direkte.

Herunder finder du kontaktoplysninger på de medarbejdere, der har direkte kontakt med kunder, virksomheder og samarbejdspartnere.

Ole Jensen

Direktør

Pia Andesen

Bogholderi & Administration

Telefon+45 93 20 81 80

E-mailpa@topvirk.dk

Hverdage 8:00-12:00

Lise-Lotte Jensen

Bogholderi & Administration

Telefon+45 93 20 81 80

E-mailllj@topvirk.dk

Man-Tir. & Tor-Fre. 8:00-12:00

Mette Odderskov Fuglsang

Koordinator

Anders Elholm Jeppesen

Virksomhedskonsulent

Steen Møller Nielsen

Web-IT- & Marketing

Telefon+45 30 55 73 02

E-mailsmn@topvirk.dk

Mandag & Torsdag 7:30-12:30

Allan Eckhardt

Værkfører

Janne Munch Weinreich

Lager

Telefon+45 61 40 46 12

E-maillager@topvirk.dk

Hverdage 8:00-12:00

Frans Laursen Rasmussen

IT & Underviser

Telefon+45 81 80 90 06

E-mailflr@topvirk.dk

Hverdage 8:00-12:00

Topvirk Hovednummer

Er du i tvivl om, hvem du skal kontakte, så ring til omstillingen.